Wine Mage inviterer til en ekstraordinær vinaften i selskab med en af Montalcinos mest anerkendte producenter.
Ved denne særlige lejlighed får vi besøg af Gianlorenzo Neri fra Casanova di Neri – et vinhus, der gennem årtier har været med til at definere, hvordan stor Brunello di Montalcino skal smage.
Casanova di Neri har opbygget en nærmest kultstatus, ikke mindst gennem ikoniske vine som Tenuta Nuova og Cerretalto – vine, der konsekvent scorer i toppen internationalt og i flere tilfælde har opnået de eftertragtede 100 point.
Casanova di Neri er synonym med kompromisløs kvalitet, og denne aften inviteres du indenfor i husets univers, hvor Gianlorenzo personligt vil dele fortællingerne bag vinene – fra markarbejde til kælder – og give et indblik i filosofien, der ligger bag nogle af Italiens mest eftertragtede vine.
Det bliver den bedste fredag på året, så tag en ven, kunde eller bekendt med til et event, i ikke vil glemme.
Der serveres naturligvis gastronomiske oplevelser, der kan matche de store vine.
Dørene åbner kl. 18:00 og lukker først sent (det er jo fredag).
